Efter at første kvalifikationsheat ikke var forløbet helt som ønsket, godt nok var det lykkes John at rykke op i feltet, men optimalt eller bare acceptabelt var det ikke. Så inden bilerne skulle trilles ud til gridshowet gik man drastisk til værks i Essex-teltet. For som John udtaler det:

”Det er meget lettere at tabe ingenting end at tabe alt, og da vi ikke har noget at tabe så bygger vi nu om. Det er en vild satsning, men det kan ikke blive meget værre end nu, så det er det vi gør - vi prøver at ændre fuldstændig set-up. Hvordan det så udvikler os får vi at se når løbet starter, men alle tre giver vi det gas vi kan, med det værktøj vi har.”

Da tiden til 2. kvalifikationsheat oprandt, var det med helt anderledes biler end tidligere på dagen. Starten gik forholdsvist nemt og efter få omgange var det kun Falch som adskilte de tre Essex-kørere. På samme tid måtte en uheldig Watt forlade løbet og indtage venteposition i pitten.

Foran John lå Martin Pedersen, som var en alvorlig stopklods for både John og Casper. Der skulle dog heller ikke gå én omgang mere før både John og Casper havde overhalet ham. Og John var flyvende – med et snuptag tog han også en af de sølvfarvede Sturup Raceway Seat´er.

Oppe i spidsen af feltet var der tæt kamp mellem Lundgaard og Schlünssen, og selvom sidstnævnte kæmpede bravt var det forgæves – Lundgaard overhalede ham alligevel.

Man skulle mange placeringer længere ned for at kigge efter Philip, men desværre med for stor afstand op til næste kørergruppe, til at han kunne sætte et angreb ind.

Med 5 omgange tilbage havde Leveau og Elgaard lidt for tæt kontakt i Big Mag, da Leveau spandt rundt foran Casper. For at undvige prøvede Casper at lave en undvige manøvre, som gjorde at han kom på tværs af banen og efterfølgende måtte i pit.

Da sidste kørere havde krydset mållinjen var det med en vinder i blåt – Lundgaard. Og desværre hed Essex-placeringerne 11 og 13 til John og Philip, mens Casper som sagt var udgået.

Finalen

Startlisten til finalen var præget af Chevolet, duoen Mörth og Lundgaard var i front. John startede fra nr. 11, Philip nr. 14 og Casper som rosinen i …, på nummer 17.

Rundt i Citroén-svinget begyndte Schlünssen at presse John og det lykkes ham at overhale veteranen. Men 2 omgange senere havde John dog tilbageerobret pladsen.

Schlünssen var dog ikke færdig med Essex endnu – på tredje omgang var han medvirkende til at Philip ikke fik flere omgange i finalen, da han kørte af banen ved udgangen af Citroén-svinget. Og dommerne var også enige i at Schlünssen ikke havde kørt fair og tildelte ham 2 strafbaner.

I de næste mange omgange lå John på ottende pladsen og kæmpede med to forankørende Honda´er. Men på 7. omgang fik John overhalet Martin Jensen, senere blev rollerne dog byttet om, da Martin overhalede John indenom.

På 10. omgang lå Casper som nummer 13, dermed havde han hentet én placering i forhold til startpositionen. Men kort tid efter måtte Casper forlade finalen, da han udbremsede sig for enden af langsiden og måtte tage turen indenom pitten. Herinde valgte han dog ikke at fortsætte ud til resten af finalen, men kørte resolut BMW´en til parkering.

Alt i alt en rigtig TRÆLS finale hvor John Nielsen endte, som den eneste Essex-kører, med at gennemføre finalen og selvom John havde arbejdet sig op gennem feltet, så var der ikke specielt meget at råbe hurra for, og indtil der skal køres løb igen om 3 uger på Ringen, så går mekanikerne, teknikerne osv. i tænkeboks – for sådan en weekend ønskes ikke gentages.