Brugernavn: Kodeord: [glemt dit kodeord?] [opret ny bruger]
 
Forside Team Essex Nyheder Eventkalender Videoer Galleri Kontakt
Fanklubben NITROS
 
Kvalifikationsløbet som bare skulle i hus…
23-09-2007

Som altid starter 1. kvalifikationsheat med en rullestart, så feltet skulle først ud på en ”opvarmningsrunde” inden det gik løs, men da Gunnar Kristensen ikke havde helt kontakt med kørerne foran, holdte Safe Car´en farten nede. Det medførte en ultra langsom start, hvor man faktisk kunne være i tvivl om feltet reelt var sendt af sted.

Allerede ved Citroén-svinget var Casper oppe og have kontakt med Watt, men selvom det lykkes både John og Casper at bibeholde deres placeringer under den kaotiske start, så havde Philip modsat tabt én plads.

På 2. omgang begyndte John at røre på sig og han rykkede 1. placering op, så bestemt en mand der ville frem og op. Men han var ikke den eneste: Allerede tidligt havde Casper markeret sig overfor Watt og vist ham, at han skulle have mere fart på, hvis ikke han ville overhales. Dette skete ikke og på tredje omgang overhalede Casper ham. Foran Casper lå nu Schlünssen, som på dette tidspunkt så ud til at have problemer med sin Peugeot 407. Netop Schlünssen havde tidligere på weekend haft tydelige problemer og manglede optimale kørselsforhold.

Forrest i feltet lå Mörth og skabte mere og mere afstand til resten af feltet. Måske skulle det endeligt lykkes for Chevrolet at holde speeden igennem et helt løb. Et problem de løbende har haft kæmpet med over sæsonen. Bag Pontus lå Nykjær og Outzen og her gik de til makronerne. De to havde en konstant kamp med hinanden – det var kampen mellem forhjuls- og baghjulstrækkerne og hvem som ville trække det længste strå når alle omgangene var kørt.

Med 5 omgange tilbage indtog John 13. pladsen, stadig ikke optimalt, men han rykkede de vigtige placeringer op igennem feltet. Da der manglede tre omgange var det så stor afstand, for både John og Casper, op til deres foranliggende kørere – henholdsvis Martin Pedersen og Robert Schlünssen, at de med så få omgange tilbage ikke kunne nå at sætte et ordentligt angreb ind. I stedet vælger Casper, lige inden målstregen, at trække sig tilbage for at hjælpe sin teamkammerat ifht. Johns mesterskabskamp.

Vinderen af løbet blev overlegent Mörth, som aldrig blev truet af konkurrenterne. Bedsteprivat kører var Michael Outzen på en flot 3. plads.

 
 
Copyright © 2007 Team Essex Web-design & programming by conceive.dk