2. Kvalifikationsheat
John startede heatet som nummer fire med 65 kilo succesballast.
Allerede på 1. omgang begyndte duellen mellem Magnussen og Elgaard, og det var ikke til at tage fejl af, at netop de to kører er af samme støbning – de giver sig ikke så let. Men rundt i andet sving på 2. omgang blev Casper overhalet af både Magnussen og Mörth, om det var i den forbindelse at Caspers styretøj blev skadet skal der ikke gines mere om på nuværende tidspunkt, uden at have set nærmere på tv-optagelserne. Men det var indlysende at Casper fik større og større problemer med at holde speeden og hænge på de foranliggende kørere.
Også John oplevede at rykke nogle placeringer ned allerede på de første omgange: På tredje omgang kom der et kraftigt angreb fra Michel mod John og det flaskede sig for Nykjær, så han kunne overhale John indenom. Dermed indtog John 6.pladsen.
På 7. omgang trak John jokeren op af hatten og i et snuptag kørte han sig ud af den ”DBA-sandwich” som havde omklamret ham de sidste par omgange – John overhalede både Watt og Magnussen i et ryk. Ved niende omgang slog Magnussen dog tilbage og indtog femtepladsen foran John. Det var klart en flyvende Magnussen, som havde en god dag på Ringen – de bedste omgangstider tilhørte ham.
I den samlede mesterskabskonkurrence trak Nykjær det længste strå, da han kørte tredjepladsen sikkert i hus i andet heat, og avancerede to pladser fra starten. Dermed overtog han føringen foran John med 221 points.
Resultatet af 2. kval-heat:
1. Lundgaard
2. Thiim
3. Nykjær
4. Outzen
5. Magnussen
6. Nielsen
7. Watt
8. Elgaard
9. Mörth
10. K. Jensen
11. M. Jensen
12. Edman
13. T. Pedersen
14. Kristensen
15. Leveau
16. Carlsen
17. Falch
18. M. Pedersen
19. Andersen
20. Sørensen
21. Ager
22. Poulsen
23. Schlünssen
24. Ternvalt
25. J. Pedersen
26. Olsen
Ikke fuldførte:
- Hartmann
- Stephansen
Udelukkede
- Rasmussen
Finalen
Efter at mekanikerne arbejdede på Elgaards bil i hele pausen mellem 2. kvalheat og finalen lykkedes det dem at få fod på problemet og bilen kørte klargjort ud på banen til finalen. Som sagt tilhørte mesterskabet på daværende tidspunkt Nykjær, som havde smuttet sig foran John. Og endnu en gang blev det spændende at se hvad John kunne stille op med de mange ekstra kilo i bilen, om der overhovedet var noget at give af i forhold til de andre konkurrenter.
Finalen har som bekendt jo stående start og det lykkedes da også ”kongen af Jyllands Ringen” eller blot Casper Elgaard, at tage én placering under starten og han rykkede op på 4. pladsen. Men Casper var ikke den eneste kører som var hurtigt ude af starthullerne. Faktisk var Outzen for hurtig og han blev tildelt en stop-and-go for tyvstart. Set ud fra Philips synspunkt i pointjagten i Privat Cuppen faldt det ud til fordel for ham.
Det var ikke til at overse at John havde sit ”bøvl” med den tunge vægt i bilen og på tredje omgang havde han tabt 2 placeringer og lå på niende pladsen.
Én omgang senere var der gnidninger mellem Lundgaard og Nykjær, men bagvedliggende Casper formåede ikke at udnytte det hul, af uopmærksomhed som for en tid blev skabt mellem de to, til sin fordel. Men på syvende omgang slog Casper til og overhalede Lundgaard, og jagten fortsatte direkte mod Michel. Èn jagt som fortsatte resten af løbet, men uden at give afkast. Der var bare ikke plads til at Casper kunne slippe igennem.
Forrest skabte Jan bare mere og mere afstand til resten af feltet, for han var virkelig flyvende og igen kørte han ofte de hurtigste omgangstider
Opsummeret må vi desværre konkludere at denne søndag ikke var Philips bedste: Ramt af uheld som betød udelukkelse, og tildeling af en strafbane gjorde at der ikke blev samlet de ønskede points ind på kontoen. Men jagten fortsætter om 14 dage….
Sådan ser stillingen ud når DTC-cirkusset tidligt søndag aften pakkes ned på Jyllands Ringen:Michel Nykjær har 230 points foran John Nielsen med 222 points og Jan Magnussen med 209 points. Casper Elgaard hænger fast på fjerdepladsen med 188 points, men med et stabilt forspring ned til Michael Outzen, og Henrik Lundgaard, der har henholdsvis 172 og 140 points.
|