Brugernavn: Kodeord: [glemt dit kodeord?] [opret ny bruger]
 
Forside Team Essex Nyheder Eventkalender Videoer Galleri Kontakt
Fanklubben NITROS
 
Philip kørte chancen
09-09-2007

Opvarmningen blev en kort fornøjelse for flertallet af Essex-kørerne. Både John og Casper kørte forholdsvist ubekymret deres opvarmningsrunder på Ringen. De skulle ikke bruge lang tid på at vurdere om set-up´et var i vinkel, bilerne fik ikke engang en tur inden omkring pitten under opvarmningen. Da de først havde været ude og ”mærke” bilerne tog de den korte vej tilbage til paddock´en.

Lørdagens tidtagning betød at Philip skulle ud og kæmpe for en attraktiv placering når kvalifikationsheat 1 starter kl. 13.15. Og netop fordi dette heat har den rullende start, går der lidt strategi i hvilken placering man reelt bliver tildelt ud fra ens kørte tid.

Laver kørerne én tid som placerer dem på en ulige position giver det dem en betydelig fordel, i og med at de derved kører inde langs inderkredsen når første sving skal tages efter starten.

Da der manglede 7 minutter af Last Chance lykkedes det Philip at køre 2 ud af 3 sektortider hurtigst og det satte ham omgående øverst på listen. Denne plads holdte han dog ikke, da Robert Schlünssen gik ud og pressede sin Peugeot 407 til at køre en omgang på 1.11.657. Efterfulgt af Kristian Poulsen med kun en tiendedel bagefter.

Så Philip kørte en tur omkring pitten for at få målt dæktryk og med kun 2 minutter tilbage gik jagten i gang på endnu en hurtig tid. Med den resterende tid var det muligt at nå to omgange. Det lykkedes dog ikke at slå hverken Robert eller Kristian, men den attraktive ulige startposition var i hus – Philip kørte 3. hurtigste tid i 1.11.859 og dermed starter han som nummer 15 i 1. kvalifikationsheat.

 
 
Copyright © 2007 Team Essex Web-design & programming by conceive.dk