Brugernavn: Kodeord: [glemt dit kodeord?] [opret ny bruger]
 
Forside Team Essex Nyheder Eventkalender Videoer Galleri Kontakt
Fanklubben NITROS
 
Bilzonen Autobild Juniløbet
08-06-2007

Væk er regn og overskyet himmel som ellers blev kendetegnende for Copenhagen Racing GP, for ikke at glemme massekollision og bulede DTC-biler. Solen har for alvor fået fat, vejrprognoserne er optimistiske og det samme er tilstanden i Essex-lejren.

Team Essex stiller til kamp i stærkeste formation – med bilerne rettet op, og to af dem med nyrenoverede motorer, har mekanikerne givet tommelfingrene op…

John bliver denne gang teamets ”tungeste” dreng, da han indtager banen med 27,5 kg. Men dette er intet i forhold til Michel Nykjær, som får ”fornøjelsen” af 40 kg. ekstra vægt i Seat Leon´en. Vi krydser fingre for at dette forhold falder ud til Johns fordel i kampen mellem de to, hvor kun 1 point gør forskellen på 1.- og 2. pladsen. Det er nu teamets BMW´er skal drage fordel af deres baghjulstræk på banens mange skarpe sving.

Casper har, modsat hvad vi efterhånden er blevet vant til, fået taget 5 kg. af, og leverer han sine vanlige JyllandsRings-præstationer får konkurrenter kun Caspers bagrude at se. Netop på dén bane har vi tidligere set Casper leveret fantastisk kørsel.

Der er ingen tvivl om at Sturup-weekenden, og nulscoren, skal i glemmebogen og Casper vil tilbage på mesterskabskursen. Samtidig var Casper dog ikke ene om at få et katastrofalt løb på svensk jord: Hans evige konkurrent, Jan Magnussen, måtte også udgå med en skadet bil. Altså stiller de begge med BMW´er som er reduceret 5kg.i basisvægt – udsigterne til godt løb er klare!!!

Philip udgik jo under finalen på Sturup og måtte, desværre, afgive førstepladsen i DTC Cuppen til Michael Outzen. Men det er kun små 6 points som adskiller de to konkurrenter, og med de toppræstationer som Philip viste sidst på Ringen - med to andenpladser og én førsteplads, har vi tillid til ham og som Philip selv siger det: ”…. nu vender vi oven i købet tilbage til Jyllands-Ringen som jeg kender særdeles godt, så jeg ser fortrøstningsfuldt frem til weekenden.". Ydermere stiller Philip med uændret basisvægt, så det giver ham en klar fordel overfor Outzen, som får øget sin vægt med 25 kg.

 
 
Copyright © 2007 Team Essex Web-design & programming by conceive.dk