I takt med at alle teltene blev pakket sammen på Sturup Raceway havde mekanikerne i Team Essex teltet travlt med at ”pakke noget ud”. Da bilerne havde udtjent søndagens gøremål var det tid til at motorerne, i to af teamets tre BMW´er, skulle tages ud og sendes til en 700 kilometers renovering hos BMW Group i München.

Selve udtagningsprocessen tog mekanikerne en lille times tid, og skete umiddelbart uden de større problemer. Det var ren skær rutinearbejde som blot tog sin tid, men så lang tid der var kaffe på kanden… Tempoet blev alligevel holdt højt, da alle gerne ville hjem og nå at holde lidt pinse sammen med familierne rundt om i Danmark efter en lang svensk løbsweekend.

At to så kostbare motorer, med en stykpris på omkring 400.000,- skal have en renovering efter at have tilbagelagt ”sølle” 700 kilometer er helt normalt når det drejer sig om motorer af denne kaliber. Generelt plejer man at sige bilerne har et vist kilometerniveau før det kan få konsekvenser for motorens ydeevne og præstation. Når dette niveau nås – ofte omkring de 700 km. tager man så motoren ud og sender den til renovering

Regelsættet for DTC siger, at de benyttede motorer skal være bygget ud fra en standardmotor, som indenfor en periode på 12 fortløbende måneder skal være blevet bygget i minimum 2500 eksemplarer og selve den originale placering af motoren skal beholdes. Samtidig er det tilladt at tune motorerne i DTC, dog ud fra et nøje udfærdiget regelsæt fra FIA´s internationale Super 2000-regelment. DTC-organisationen har ydermere adgang til at overvåge den datalogger som er installeret i alle biler. Loggeren laver en elektronisk registrering af bl.a. motorens omdrejninger, indstillingen på gasspjældet, bilens hastighed og indkoblet gear. Disse informationer kan fortælle om f.eks. motorerne overholder reglementets maksimale omdrejningstal, og om der er blevet anvendt traction control.

Tilbage til de involverede Team Essex-motorer: Det var kun aftalt at 2 af motorerne skulle køres til BMW – spørgsmålet var så bare hvilke to!! Det endte med at det blev Caspers motor som måtte stå over i denne omgang,

Den kostbare last blev sikkert pakket ned i, dertil konstruerede, solide blå transportkasser, læsset ind i ”arbejdshesten” eller Morfarbilen, som dén kaldes indenfor Essex-regi. Og så gik starten ellers til hvad der skulle vise sig at blive en 21 timers køretur, hvor den 2200 km lange tur blev tilbagelagt i silende regnvejr.

Når man kører med motorer i lastrummet, til hvad der overskrider almindelige personbilers værdi, så skal kørslen forgå med sikker hånd. Og selv efter at være blevet overhalet af den ene store BMW og Mercedes efter den anden på den tyske motorvej, sidder man stadig med et smil på læberne – bare ved tanken om alle de hestekræfter man har bagerst i bilen!! De kan til hver en tid få baghjul…

BMW-matriklen var den tyske udgave af Fort Knox: Videoovervågning, jerngitre, vagtfolk og sikkerhedsforanstaltninger der ville gøre enhver sikkerhedsansvarlig misundelig, sikre dagligt at det kun er folk med rette ærinde, som lukkes ind på respektive områder. Efter at vi var blevet afmålt, vejret og vurderet faldt dommen – vi fik adgang til det allerhelligste. Så videre til næste indhegnede område, hvor vi pænt måtte vente på at den solide port blev åbnet foran os. Ventetiden blev brugt på at iagttage folk som mødte på arbejde, og hos BMW møder man ikke til direktørtid: BMW Sauber F1-folkene tjekkede pænt ind kl. 6.30 i fuld team-udrustning. Selv ved en militærisk inspektion ville man ikke kunne sætte en finger på noget: Nystrøgne skjorte og bukser med pressefolder, selv hos dem som var iklædt ”mekanikerversionen”. Her var der ingen oliepletter eller knæ i bukserne.

Porten gik ENDELIG op og én meget velklædt og smilende mandsperson tog pænt imod os – mens det klinisk hvide modtagelsesområde glimtede foran vores nethinder. Hvilke syn der ellers ventede os, kan vi ikke gå nærmere i detaljer med. Men blot indskyde, som en sidebemærkning, at besøget blev afsluttet med: Wir rufen Ihr an …. Så hos BMW får man altså ingen kvittering når man indleverer 2 styks motorer af anseelig værdi.

Da vort besøg gik på held og vi skulle forlade etablissementet kunne vi ikke lade være med at trække på smilebåndet, da vi kørte forbi parkeringsområdet: BMW´er så langt øjet rakte – her havde der ikke sneget sig en farisæer ind i en af båsene. Og netop dette syn siger alt om hvordan tingene forholder sig hos BMW. Hér eksisterer der ikke andet end Bayerische Motoren Werke….

Efter denne oplevelse, som efter én af mine medrejsendes udsagn: ”.. var hele turen værd”, gik turen atter tilbage til lille Danmark og selv om der ventede os kødannelse og våde veje hele vejen hjem, så fløj tiden af sted – vi havde rigeligt at snakke om!!